http://aeroshoppen.dk

Rise Bryggeri

Rise Bryggeri

Et lille sted med stort udsyn

Håndværk og godt øl

Højt, og midt på en af Danmarks smukkeste øer, Ærø, ligger Rise Bryggeri. På bryggeriet har vi sat os det mål at brygge en overordentlig god øl. Det handler for os om at stå for noget særligt - fra først til sidst.

 

Baggrund og udvikling

I slutningen af 1800tallet var Rise Ærøs største sogn. Den driftige familie Rasmussen i Sognegården fik sat gang i både Spare- og Laanekasse, forsamlingshus og et mejeri.I 1926 blev mejeriet ombygget til bryggeri. Der blev installeret for 5.500 kr. maskiner og overskuddet det år var 912,58 kr.

Kampånd, et ærøsk kendetegn

På en lille ø må man være kreativ for at overleve. Det gælder i dag såvel som det gjorde før i tiden. Lokalt dyrkede man under anden verdenskrig tobak og kaffe og på bryggeriet tilbød man tørring af begge dele, og bygningen fungerede sågar som magarinedepot. I 1935 supplerede man ølbrygningen med sodavands- og isproduktion, fordi mulighederne bød sig, da et nyt køleanlæg kom til. 

 

Kvalitet og økologi

I dag tænkes der i andre baner end for hundrede år siden, men drivkraften er den samme. Udfordringen er, helhjertet at gå ind i det vi foretager os, og at gøre det ved at forfølge to hovedstrategier:

-     at sætte smag og kvalitet i højsædet

-     at praktisere økologisk ansvarlighed

 

Arbejdsglæde giver godt øl

Udadtil vil vi kommunikere åbent og enkelt. Indadtil vil vi fungere, så bryggeriet hos den ansatte, fremmer stolthed, arbejdsglæde og kvalitetssans.

Brygmesterens råvarer

Vores brygmester er dansker, men bor i England, hvor han har sit eget bryggeri i engelsk ale-tradition.

Når vi brygger ale (overgæret øl), som har stolte danske traditioner, fremstilles den af specielt udvalgte engelske råvarer. Det er dyrt, men godt. Når vi brygger pilsner (undergæret øl) brygges der af udvalgte engelske, tyske og danske råvarer. Det er også dyrt og godt!

Filtreringen af vores øl foregår ved en steril proces. Det er en omstændelig og skånsom metode, der sikrer den rige smagsoplevelse.

 

På Ærø er der tid til at tænke,

det kan man smage på vores øl

Ja, vi ønsker spændende smagsoplevelse, et produkt som er sundt og som giver god samvittighed overfor naturen. Og vi ønsker at Rise Bryggeri tager afsæt i sit økologisk virke nu,

og får fodfæste i en bæredygtig praksis i nær fremtid. Derved bidrager virksomheden konstruktivt som sparringspartner i det fremsynede arbejde med Ærø som Grøn Ø.

 

At lade sig inspirere, at indgå i dialog, at turde blive forundret og at give plads for begejstring - det er sådan set det det handler om.

 

Skål …

 

Nils Ørum-Nielsen

administrende direktør

indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom
Dankort eDankort
Ærø Golf Klub. Et Besøg Værd
Søbylyst ferielejligheder
Ærøshoppen• Jørbæksvej 4 • 5985 Søby Ærø • E-mail: aeroshoppen@gmail.com • Tlf.: 62581454 •Fax.: 62581716• CVR: 52850428
Webdesign by Cubit Medialine ApS