Stearinlys
Ærøshoppen sælger Jørbæk Lys. Lys er ikke bare lys. Det ser man tydeligt, når øjet skuer ud over havet ved Jørbæk Strand. Det ene øjeblik skinner solen med al dens kraft og giver glinsende lysspejlinger på det vældige hav. Det andet øjeblik har en sky lagt sig imellem, og havet har fået nogle andre farvenuancer.
Det er den natur, der har inspireret til Jørbæk-Lyset. Og det er det vidunderlige lysspil, vi forsøger at bringe inden for hjemmets fire vægge.
Et Jørbæk-lys er håndstøbt. Hvert enkelt lys har været gennem ikke mindre end ni par hænder. Og det er baseret på råvarer, der er nøje udvalgt fra de bedste steder i verden.
Ikke alle råvarer får Jørbæk's kvalitetsstempel.
Der er stor forskel på de råvarer, der bliver udbudt på verdensmarkedet. Dem vi bruger er certificerede.
Det betyder blandt andet, at Jørbæk-Lyset har et meget lavt olieindhold. Det er ikke alene sundt for miljøet. Det lave olieindhold resulterer også i, at lysene ikke lugter, når de brænder.
Et højt smeltepunkt sørger både for, at lysene brænder længere og ikke smelter i solen.
Vægen er specielt udvalgt fra England, fordi lige akkurat den væge får lyset til at brænde med en flot flamme.
Resultatet er et lys, der brænder længere og flottere end traditionelle lys.
<!--[endif]-->